Ballerup Kommune ønskede at udvikle og implementere et 2 årigt udviklingsforløb for alle ledere i Ballerup Kommune. Et forløb, der skulle klæde lederne på til at arbejde fokuseret med kulturforandringer, borgerinddragelse, innovation og nye løsninger. Målet var mere fokus på strategisk ledelse, kommunikation og videreformidling af sammenhænge.
Udviklingsforløbet var bygget op omkring:
- 4 fællesmoduler/konferencer
- kompetenceprofilanalyser i starten og slutningen af forløbet
- tværgående ledernetværk
- workshops, coaching
Som kommunikationschef var jeg ansvarlig for kommunikation, navn, branding, fortælling og koncept af udviklingsforløbet – samt for indhold i en to dags kommunikationskonference.